Er du det svage eller stærke led?

Du møder det hele tiden, både på arbejde og privat. 

Teamworket - det der får tandhjulet til at dreje rundt - ikke at forveksle med hamsterhjulet.  

For det er noget HELT andet!

Men tandhjulet! 

Gruppen på arbejde der får teamet til at hænge sammen, alle har en funktion, en opgave og en styrke som ingen i gruppen/teamet kan undvære. 

På hjemmefronten er det på samme måde.  Her er også "roller" - arbejdsopgaver - og når det ene led ikke fungerer optimalt - ja så kører tandhjulet ikke jævnt. 

Det hakker - andre må arbejde hårdere - noget fungerer ikke som det skal.  

MEN hvornår er det så, at det her tandhjul ikke kører jævnt - bare spinder derud af?  

Det kan der være RIGTIG mange grunde til, 

På arbejde kan det være:

  • Uklare mål og rammer 
  • Manglende mulighed for monotasking - altså fordybelse i den enkelte opgave. 
  • konflikter og intriger (ja de findes også blandt voksne) 
  • Forandringer
  • Manglende kompetance
  • Retfærdighed/uretfærdighed
  • Svag eller manglende ledelse
  • Manglende medindflydelse
  • og mange andre grunde....

 

På hjemmefronten kan det være:

  • Hvem klarer hvad - altså mangel på fordeling af arbejdsopgaver
  • Uklar retning af, hvad vil vi som familie
  • Rudekuverter 
  • Sygdom
  • Skilsmisse
  • Arbejdsløshed
  • Balance mellem familieliv og arbejdsliv
  • Ændringer i familien - fået barn, flyttet, ombygningsprojekter m.m.
  • og mange andre grund

 

Uanset hvad og hvordan du opfatter dig selv i dette tandhjul - så er der ikke nogen der kan undværes - ALLE har en funktion.

Så uanset om du har en opfattelse af at du er den stærke eller svage i dette tandhjul - så vær opmærksom på at ALLE har en funktion en opgave. Der en en mening med at alle "hullerne i hjulet skal fyldes ud for at det kan køre - trille - rulle - bevæge sig rundt og ja gerne jævnt UDEN de store bump. 

Det er vigtigt at bøje i neon - at fordi man er presset/stresset - så er man IKKE svag! 

I min optik så har man været stærk ALT for længe og overhørt sine egne signaler - men jeg bruger betegnelsen "svag" for at tegne et billede at tandhjulet.

Så hvor er dit ansvar? 

Først og fremmest så har du et ansvar for dig selv! 

BUM! 

Det er den største opgave. 

Dernæst så reagerer, hvis du kan se - mærke at noget ikke er som det skal være ved de andre i tandhjulet! 

Hvis ikke du reagerer i tide på noget du er bevidst om og godt havde lagt mærke til, JA så går det også ud over dig! Dermed ikke sagt at det er dit ansvar at få det løst - MEN du har ansvar for at italesætte det, bevidstgøre det og få sat "lup" på det. 

Det nytter ikke at lege struds! 

Lad mig være lidt mere konkret! 

Altså - hvis du eksempelvis har kendskab til, på din arbejdsplads eller i dit privat liv, at noget ikke fungerer, enten med dig selv eller din kollega eller partner. 

SÅ få sat ord på! 

Det kunne være sådan:

  • Jeg har lagt mærke til at... er der noget jeg kan hjælpe med?
  • Der er noget der har ændret sig i den sidste tid...... det jeg ser/har observeret er...
  • Hvordan har du det egentlig... jeg har lagt mærke til at....

 

Når vi er presset/stresset - så sker der tit det, at vi presser på - vi fortsætter indtil enten vores fysik eller psyke siger stop, fordi vi selv har svært ved, at erkende at VI har brug for hjælp. 

HVIS du er vidne til en kollega eller din partner/familiemedlem har symptomer på stress. Så start en dialog - men vær opmærksom på modstand og benægtelse. Som stressramt fungerer hjernen sort/hvid og har svært ved at se nuancer. 

Benægtelse og manglende selverkendelse er en af symptomerne.

Rigtig mange har svært ved, at bede om hjælp - det behøver man ikke engang, at være stressramt for at have. Så det kan være et stort skridt, at bede andre om hjælp uden, at føle at skulle give noget igen. Hvis man er presset/stresset i forvejen, så er der ikke meget overskud til andet end, at holde sig selv ovenvande. 

Derfor er det vigtigt - hvis du er det stærke led - i den her sammenhæng og har observeret noget, så gør noget - lad være med at ignorere det. 

FOR så kører tandhjulet IKKE og du er selv en del af tandhjulet! 

Det kunne være dig - eller det kunne være, at der opstod flere "svage" led i tandhjulet og hvem skal så få det til at kører rundt.

Du har ikke ansvar for, at løse vedkommendens problem - MEN du har ansvar for, at gøre opmærksom på, når du observere noget ikke fungerer.

Du er velkommen til at kommenterer eller dele - hvis du synes andre skal høre din kommentar eller have gavn af dette. 

Du kan også få min sparring i form af en GRATIS coaching session og få sat lup på din udfordring.

Det kan du gøre lige her

Du er velkommen!

Kærligst

Sofia