Vær nu ærlig!

Har du nogensinde løjet? 

Vær nu ærlig

Ja, altså overfor dig selv?

Sådan ikke helt talt sandt, med den stemme vi alle sammen har, når vi "taler" til os selv.

Hvad er det du ser, når du ser på dig selv?  

Hvad er det du ser når du liiige flyver op og ser ned på dig selv... 

Ja, hvis du altså lige fløj op i en helikopter og SÅ ned.

SÅ ned på den person DU er. 

IKKE  så med dine øjne lige nu.... men sådan med andre øjne, sådan lidt for oven.

VILLE du så være ærlig? - sådan overfor dig selv - og MÅSKE også overfor andre. 

Det kunne ligefrem være, at nogen kunne finde på, at spørge dig "Hvordan har du det?" 

Hvad ville dit svar så være..... TAK jeg har det fint.... eller TAK det går godt.... 

DU kunne måske starte med, at være ærlig overfor dig selv? VILLE det være svært? 

Måske, men hvad ville der ske i længden, hvis du blev ved med at "lyve" overfor dig selv? 

Sådan pudse dine briller i leverpostej og ikke så, sådan VIRKELIG hvordan din tilstand er,  ja man kunne måske ligefrem sige sådan "kejserens nye klæder" agtigt. 

Tror du er med på hvor jeg vil hen... 

MEN 

Tænk hvis, når du står der og ser i spejlet, at du "tror" du ser en virkelig lækker amerikaneragtig gammel flyder - den, hvor motoren spinner, solen skinner, vind i håret og sin kære på passagersædet ved siden af, på vej ud i det blå for, at opleve alt det gode livet har at byde på. MEN i virkeligheden er det en rusten bunke l*ort, som har set bedre dage, OG som nu trænger til en hovedreparation og en ny "makeover", en VIRKELIG kærlig hånd.

HVIS du skal være ærlig, bare sådan overfor dig selv, eller måske lidt over for mig eller dine nære, din inderkreds. 

Hvordan står det så til? 

Godt - Skidt?

Når du føler/har følt utilpashed, så kan det være let,  at "hoppe på" vognen af øget sukkerforbrug, øget koffeinforbrug, flere cigaretter, øget alkoholforbrug og mange gange følger manglenende søvn - eller dårligere kvalitet af søvnen også med.  

Gør du det - har du oplevet det?

Det KAN være rigtig svært, at være i de følelser, hvor livet føles utilstrækkelig, udfordrende, svært, uudholdelig og ligefrem utrolig udfordrende. MEN hvad sker der, hvis du bare dulmer dine symptomer, skubber dem væk, GÅR DE VÆK?

NEJ.... 

Det starter med dig selv,

Ja av...

Det er aldrig rart, at få det at vide... 

MEN, hvis du nu i en periode har løjet for, ISÆR dig selv, men også overfor andre. 

Så kunne det, at være ærlig overfor dig selv, være en start!

Start der.... Jeg ved det kan være svært, at bede andre om hjælp, for vi vil jo allesammen gerne selv, ik? 

Det er jo ikke os, der er noget galt med. (med mindre vi stadigvæk har leverpostej på brillerne) 

Start med at "holde" den lille pige eller dreng, inde i dig, i hånden. Når du kommer i en situation, hvor du kan mærke, at det her føles ikke rart, så lyt, mærk efter. Vi har ALLE en lille pige eller dreng inden i (uanset hvor gamle vi er), der har behov for omsorg, behov for at blive hørt, holdt i hånden.  Find ud af hvad DU har behov for i hver enkelt situation. 

Måske kan du selv finde ud af det, måske ikke, MEN bare det, at du nu er mere opmærksom på dit "spejlbillede" - der hvor du ser den virkelige DIG.  

Hvor vil du være om 1 år.... om 3 år.... eller 5 år... hvis ikke du får lavet den "makeover" på den lidt skrattende, spruttende og rustne "amerikaner" -( ja, beklager det var den bedste metafoer, det bedste billede jeg kunne finde til dig, hvis ikke du lige kan se en sammenhængen mellem  dig og en bil)

Vil du have hjælp NU! 

Du skal jo gerne kunne køre ud i livet, i den skønneste, lækreste og ønskværdige bil med din kære ved din side - IK? - eller vil du fortsætte i rustbunken?

Så tryk på knappen - bare med pegefingeren, hvis du tør? 

Det "koster" dig kun din tid.  

OM jeg har prøvet det? - om jeg har været der - ja det har jeg - hvad jeg gjorde - jeg bad om hjælp.

Ha' en rigtig dejlig dag! 

Du kan starte i dag - det er aldrig for sent - MEN du bestemmer, hvad du vil, for valget er dit.

Du er velkommen til at dele - med andre der kunne have interesse i det eller bare skrive en lille kommentar.

Kærligst

Sofia