Er du en arbejdshest - OG trænger til en pause?

I rigtig mange år var jeg en arbejdshest. En af de der RIGTIG store jyske arbejdsheste - der bare sejtrækkede derudaf. Der var sikkert en HEL masse alarmklokker der ringede eller symptomer der bankede på.

MEN jeg hørte dem ikke! 

Jeg var en af dem der stod i bryggerset med 2 vaskemaskiner og en tørretumbler, tørrestativer  OG et fjernsyn installeret på væggen, så jeg i det mindste kunne "følge lidt med" - HA hvor komisk er det lige. 

Der stod jeg ofte om aftenen, når børnene var lagt i seng og prøvede, at få styr på vasketøjet. regntøjet, skiftetøjet, flyverdragterne, skoene, støvlerne og andet der havde været en tur i vandpytterne eller muderet, for ja mine børn er ikke anderledes end dine eller andres. Det har jeg heller ikke noget problem med, for hvis ikke børn må hoppe  i vandpytter i barndommen, HVORNÅR så? 

Med en børneflok på 6 (ja de er alle mine egne, født en efter en)  så kunne vasketøjsbunkerne ofte være ret høje - især hvis det havde været regnvejr eller lignende.  

Jeg skriver ikke det her for, at gøre mig bedre end dig bare, fordi du "kun" har 2-3 børn og synes dine vasketøjsbunker (læs almindelige gøremål i en familie med børn) er en stor mundfuld i det daglige. 

For uanset hvor vi er livet eller hvilke valg vi har truffet i vores liv hver især, så er der INGEN der kan afgøre om i synes, at vi er en "arbejdshest" eller ej. Uanset om andre synes, at lige netop vores arbejdsbyrde er stor eller lille! 

Åååhhh hun/han piver da også over ingeting - kunne vi tænke om andre. Så skulle hun/han da bare lige prøve at være mig! (kunne vi tænke videre) 

MEN uanset hvad, SÅ er det ALTID KUN os selv der kan mærke, hvordan vi selv har det eller opfatter det/vores arbejdsbyrde, om det så er privat eller arbejdsmæssigt. 

Vi kan ALDRIG - som i ALDRIG! fortælle andre HVORDAN de har eller føler det!  

Det er noget jeg støder på ret tit! (ja altså, at andre TROR de ved bedre end os selv)

Ofte så dømmer vi andre mennesker udfra vores eget syn på verden - den måde vi opfatter livet og situationen på.  

Det kan vi også, når vi taler om vores egen situation, men ALDRIG andres. 

Vi kunne sætte os selv lidt tilside og  spørge, hvis vi ser en "arbejdshest" der trænger til en pause, om der er noget vi skal hjælpe med? 

MEN gør vi det?

Hvor tit spørger du andre om det? 

Din kollega eller mand/kone? - eller ven/veninde, din barn, eller andre du møder på din vej?

Jeg ved, at jeg ikke var særlig god til at spørge om hjælp - for mig var det en følelse af, at der var ingen der forstod det alligevel - Så var det bare nemmere, at gøre det selv. 

Det betød også - at jeg glemte mig selv, jeg valgte vasketøjet til fremfor mig selv. 

ALT det der skulle fylde mig med god energi og give mig livsglæde eller bare EN PAUSE fra de daglige gøremål, de var der ikke. 

OG du ved jo hvordan vasketøjskurven ser ud, når den bliver forsømt ikke? 

Så var jeg bagud på point - sådan tænkte jeg i hvertilfælde. 

TÆNK hvis der var kommet en, der havde spurgt om jeg trængte til en PAUSE.  

Tænk hvad der ville ske, hvis vi kunne sætte os udover vores eget syn på verden, bare et øjeblik. 

Tænk, hvad der ville ske, hvis vi var bedre til, at sætte kæppen i hjulet overfor en "arbejdshest" der trænger til en pause.  

Hvordan ville arbejdslivet og privatlivet så være? 

Jeg tror det kunne afhjælpe en del stressramte.  

Både vores egen stress,MEN bestem også  andres, vi kan nemmelig ikke altid selv se det (eller mærke det), eller også har vi helt OPGIVET, at bede om hjælp selv - for det er lettere at gøre alting selv. 

Så min opfordring til dig er - hold øje med de små pauser. (dem der giver dig fornyet energi)

Både dem til dig selv - MEN også til dem du kan se trænger til en pause og som ikke spørger om hjælp selv. 

Hvis du vil have 3 tip til en bedre hverdag - så kan du hente den lige her! 

Ønsker dig en rigtig dejlig dag! 

Kærligst Sofia

 

 

 

Source: http://eepurl.com/bwIIHX