Får du sagt JA til for meget?

Måske kender du det, at chefen eller kollegaen spørger om ikke du lige kan tage dig af "det"? 

Når JA bliver for meget.

Når JA bliver for meget.

Dette "det" kan være en ekstra opgave, noget du skal undersøge, noget du skal følge op på, noget der haster og som skal gøres NU.  

Du siger JA - for enten kunne du tænke, at du ikke kan sige nej, du er bange for hvad reaktionen vil være hvis du siger nej. Du vil gerne gøre "en god figur", du er bange for at stå udenfor fællesskabet, du "plejer", at tage dig af det meste og har derfor også sagt ja denne gang. 

Ja, der kunne være mange årsager til, at denne opgave - dette "det" er havnet hos dig. 

Jeg tror vi alle kender det i nogen udstrækning - vi får sag JA til for meget. 

Det vi skal gøre os bevidste om er, at når vi siger JA til noget, om det er på arbejde eller i vores privatliv, så siger vi også NEJ til noget andet. 

Hvis dette noget andet gentagne gange er DIG. Hvis det bliver en "vane", at du tilsidesætter dig selv for at opfylde andres behov, så er det nok her du kunne være opmærksom på hvad der sker. 

Hvad sker der i dig, når du siger JA til noget og NEJ til dig selv? 

Hvilken følelse sidder du tilbage med? 

Prøv at vær' opmærksom på det næste gang du kommer til at sige JA til for meget. 

Hvad ville der ske hvis du sagde NEJ? (Måske tænker du nu, jamen det kan jeg jo ikke) 

Jo, det kan du - du kan i hvertilfælde bede om, at få hjælp til at udføre denne opgave. Det kunne jo være en start. Altså hvis ikke du "kan" sige NEJ (føler du) Så bed om hjælp og se hvad der sker. 

Det kunne være første skridt til, at passe bedre på dig selv og få ladet dine batterier op. 

Når du siger JA siger du NEJ til noget andet

Der er KUN dig til at passe på DIG - KUN du kan sige at nok er nok. 

Kun du kan "sætte kæppe i hjulet" og sige NEJ, når det er for meget.

Jeg er sikker på at du kan.

Kærligst Sofia