Åh jøsses - Kender du hende? - Toiletkvinden?

Da mine børn var mindre var jeg denne kvinde - Toiletkvinden som jeg kalder hende. 

"Gerningsstedet" 

"Gerningsstedet" 

Hvad dækker så over dette, måske underlige navn Toiletkvinden

Jo, det der skete for mig var, jeg er mor til 6 raske, friske og frejdige børn, der både dengang og nu havde en naturlig tilgang til livet. Der var fart på og ting skulle udforskes og udleves som det naturligt gør for børn - så de tænkte "Jeg har et behov det skal jeg have opfyldt - jeg kan ikke selv - så hvem kan hjælpe mig - det kan mor og far". 

Når far så måske sagde nej eller ikke lige nu - eller det var mor som var første prioritet (afhængig af opgaven) så var jeg ALTID tilgængelig. 

Du kender det måske - Jeg sagde stort set aldrig nej til at hjælpe. Uanset hvor jeg var eller hvornår det var. 

Selvom det var - når det faktisk ikke kunne lade sig gøre pga. tid eller opgave - så fandt jeg ALTID en løsning. Jeg kunne "næsten" altid nå at vaske yndlingsbukserne OG tørre dem på nul komma dut. INDEN vi skulle ud af døren eller finde løsninger på de mest umulige opgaver når deadline faktisk var overskredet eller lige ved osv. 

Det var også i den periode at Toiletkvinden blev til. 

  • Hende der aldrig sagde nej
  • Hende der altid var tilgængelig
  • Hende der altid var problemløser 
  • Hende der ALTID lige kunne huske hvor ting var når de var væk for alle andre.
  • Hende der altid lige skulle hjælpe med at trøste NU, puste på fingeren osv. 
  • Hende der skulle konfliktløse

Hende der - ja jeg kunne sikkert blive ved :-) 

Mange af disse egenskaber er vel egentlig okay - MEN 

Det foregik ofte fra toilettet - når jeg havde brug for tid til mig selv - bare 2 minutter eller 5 minutter for at gøre det man nu gør sådan et sted. 

MEN jeg var også tilgængelig der! 

ALTID - jeg sagde aldrig NEJ - eller vent lige - gå lige ud.

Aarrgghh - nej vel

JO - jeg var til tider lidt stolt af det (tør jeg godt indrømme) 

For i mine øjne var jeg hende er havde styr på det hele - hende der kunne multitaske. 

Hende der kunne klare det hele! 

Jeg var tilgængelig - det var fedt. 

LIGE indtil jeg ikke kunne mere. 

Hvad gjorde det ved mig at jeg ALTID var tilgængelig? 

Kender du det selv? 

Jeg overskred mine grænser enormt. 

Sagde JA til mine børn og NEJ til mig selv (der er ikke noget galt i at sige JA - der skal bare være balance) 

Resultatet var, at jeg blev sur - skældte mere ud - var i underskud af mine ressourcer. 

Var utilfreds - nåede ikke "mine ting" og det jeg gerne ville.  

Så hvordan er jeg så gået fra altid, at have fokus på mine børns behov til at sætte grænser? 

Først og fremmest så blev jeg bevidst om dette mønster. 

Blev bevidst om at det ikke ville gå på den lange bane. 

Jeg havde "glemt" at lytte til hvad stevardessen i flyet siger, når sikkerhedsinstrukserne bliver gennemgået! 

TAG ALTID iltmasken på først inden du hjælper dit barn eller andre! 

UPS! 

Nu forstår de godt - eller de fleste gange - når jeg siger vent lige - eller jeg er klar om et øjeblik. 

Tør du indrømme, at du har noget tilfælles med Toiletkvinden? 

At du overskrider dine grænser for at tilfredsstille andres? Det kan selvfølgelig også overføres på andre punkter i dit liv eks. arbejdslivet! 

Jeg ved, at rigtig mange overskrider deres grænser få sagt JA til andre og NEJ til sig selv. 

Det er der ikke noget at skamme sig over, at være flov over eller skjule. 

Når du ser dette mønster, så har du mulighed for at lave det om. Blive mere bevidst om hvad der sker, mærke efter hvad der sker i dig, når alt det her foregår. Udfra det kan du træffe nye beslutninger for, hvordan det kan gøres i stedet for. 

Jeg ved godt, at tingene kan være presset med små børn, arbejde og hjemme/hverdagsliv - jeg har været der i rigelige mængder. Til gengæld ved jeg også hvad der sker hvis IKKE du får sagt NEJ og JA til dig selv.  

En lille øvelse kunne være, at du fandt ud af hvor dine grænser bliver overskredet og så få sagt NEJ, bare en gang. Se hvad der sker med dine omgivelserne. Mærk hvad der sker i dig. 

Øv dig - det kan være svært at sige NEJ når det ofte bliver til et JA. 

Kærligst Sofia