Den gang jeg troede jeg kunne alt.

Jeg skulle blive klogere.

Larmer din krop.JPG

For en del år siden, troede jeg at jeg, 

  • Kunne alt 
  • Skulle alt
  • Burde alt
  • Ville alt

Jeg var overbevist om, at jeg var stærk nok til at stå imod, jeg havde urkrafter og der var jo ikke andre måder (troede jeg). 

Jeg skulle bare, 

  • Knokle igennem
  • Stramme op
  • Holde ud
  • Lukke mine følelser og symptomer nede
  • Stille mig bevidst/ubevidst bagerst i kø når noget skulle "deles" ud - jeg kunne godt undvære. 

Jeg kunne ikke tænke klart, jeg hørte ikke på min krop og lukkede ned for det den prøvede at fortælle mig. 

Jeg troede jeg var klog! 

 

Jeg troede jeg havde, 

  • Styr på det
  • Var smart 
  • Var en urkvinde med uanede kræfter
  • Bare kunne lukke ned for min krop UDEN konsekvenser
  • Vidste bedre og nok skulle have styr på det

 

MEN jeg skulle blive klogere.

For det der skete for mig og så du måske kan genkende var. Jeg satte mig selv bagerst i kø. Det blev efterhånden en vane og en overbevisning for mig om at jeg skulle sørge for de andre. Der skete det at når dette bliver en vane OG en overbevisning, så føler man sig heller ikke værdig til at modtage noget, det blev, 

  • Nej tak det klare jeg selv
  • Det skulle du da ikke have gjort
  • Nej er det til mig - er du sikker?

Måske kan du se den der offermentalitet der hurtigt kan opstå. 

Jeg mistede hurtigt retningen i MIT liv og hvad jeg kunne tænke mig. Jeg mistede glæden og troen på, at der også var noget godt til mig og som jeg rent faktisk også havde gjort mig fortjent til. 

MEN det skulle heldigvis ændre sig for mig.

Da jeg havde været der i "SMERTEN" ALT for længe, så besluttede jeg mig for at pakke min vrede, galde, uretfærdighedsfølelse og offermentalitet væk. 

LANGT VÆK. 

Jeg ville noget andet, jeg kunne mærke at der MÅTTE være noget andet. Jeg vidste bare ikke HVAD. 

Vi vil så gerne vide alt, kunne regne den ud og være forberedt. MEN noget gange så må man og det måtte jeg også, bare give slip og gå med strømmen til noget bedre UDEN at vide hvor det ender. 

MEN jeg tog ansvar for mig, jeg ville noget andet, jeg var aktiv også selvom det betød blod, sved og tåre (nej måske ikke direkte blod), men jeg måtte arbejde for det. 

Måske kan du genkende noget af det jeg skriver, måske vil du også noget andet? 

Det handler om at træffe beslutningen! 

For mig ændrede mit liv sig markant, da jeg traf beslutningen om at ville noget andet og være proaktiv og ikke tage ansvar. 

Så hvis du kan mærke at du også skal noget andet, men du ikke helt ved hvad det er og i hvilken retning. Så kunne det være at det miniforløb som starter op i oktober og som hedder,

"Larmer din krop?" 

Kunne måske være noget for dig og en start på en rejse, indsigt og udvikling på din vej uden at du nødvendigvis ved hvor den går hen eller hvor den ender? 

Jeg er en af de 2 rejseguider og du kan læse meget mere om det her

Du kan læse meget mere om forløbet lige her

Du kan også se begivenheden på Facebook og måske dele den med nogen du kender.

Jeg vil elske at have dig med! 

Kærligst Sofia