Sofia Svarre

      Sofia Svarre

Her finder du lidt information om mig

Hvem er jeg?

Jeg hedder Sofia Svarre – faktisk så er hele mit navn Annecatrine Sofia Svarre – hvis du er stødt på det.

Jeg har rigtig mange uddannelser og specialer bag mig blandt andet indenfor coaching og stress. Det gør, at jeg har rigtig mange muligheder for at tage de "værktøjer"  i brug som du har behov for.

Hvis du er nysgerrig eller har brug for mere konkret viden om det, så spørg mig endelig.

Tidligere har jeg arbejdet i flere forskellige brancher, med ledelse, undervisning, salg, service, formidling og redning på flere forskellige niveauer i virksomhederne. Rigtig mange år med mange dejlige udfordringer og oplevelser, men ikke mindst alle de mennesker, jeg har kunnet hjælpe godt videre på den ene eller anden måde.

Jeg bor i Rødekro med min mand og 6 børn. Vi bor i naturskønne omgivelser på en nedlagt landejendom med vores hunde, heste og høns. 

Et liv hvor jeg har balance mellem privat og arbejdsliv og indrette, så det passer lige til mig og min familie.

Hvorfor startede du Sofia Svarre?

Det er en lidt længere historie, men den korte udgave er, at jeg blev fyret i min barsel og var igennem en retssag m.m. En hård og udfordrende periode med sygdom og stress tæt inde på livet.

Der var derfor et naturligt stop i mit liv til, at revurderer hvordan jeg ville have mit arbejdsliv skulle se ud og om jeg skulle finde en anden vej.

Jeg fandt ud af, at jeg rigtig gerne ville arbejde mere direkte med mennesker. Det at kunne flytte og hjælpe mennesker fra de udfordringer de har i deres arbejdsliv og privatliv til de uendelige muligheder de også har, men ikke altid selv kan se. Alle kan skabe lige netop det liv, de hver især ønsker, for at få den tilværelse hvor der er balance i både privat og arbejdslivet.

Det er virkelig noget jeg brænder for – selve processen og udviklingen af det enkelte menneske, at opleve andre få ro i maven og gnisten i øjnene igen. Jeg har et stort hjælpergen og elsker når andre får glæde, ro, retning og mål i livet.

Hvad er dit speciale?

Helt kort er det: 

Jeg hjælper dig med at finde din blivende vej ud af stress.

Den lidt længere er:

Mit speciale er mennesker der er ramt af stress. Ved hjælp af min store erfaring og effektive redskaber kan hjælpe med at finde årsagen, så vi i fællesskab kan finde den blivende vej ud af stress. 

Jeg har selv, både mærket det på egen krop og været pårørende til en stressramt.

Så jeg kender følelserne og kan spotte mekanismerne, nogen gange før de er kommet helt frem og før personen selv har erkendt dem. 

Jeg har en medfødt stor intuition, som jeg gør stor brug af.

Jeg tror på at der er stor læring i den situation vi nogen gange havner i, om vi så er presset eller udfordret på et niveau der ikke har udløst stress endnu, men som vi har taget alvorligt og ønsker at gøre noget ved.

Jeg ved, at vi kan skabe det liv vi drømmer om, nogen gange tager vi bare en omvej. Jeg kan hjælpe med, at tage den mere direkte vej til målet, hvis du har erkendt, at du har brug for hjælp.

Hvad er dit bedste råd til mennesker der føler sig presset og måske også ER ramt af stress?

Gør NOGET! – Der findes mange ting du kan gøre for, at ændre den situation du  står i. Det betyder ikke endnu mere hårdt arbejde, det kan handle om at ændre nogle små ting.

En af de sværeste ting er, at erkende at noget skal gøres. Den situation stod jeg selv i, for jeg kunne simpelthen ikke selv se, at jeg kunne gøre andet end det jeg gjorde.

Men vi har alle ALTID selv et valg og også selvom det kan være svært, at sige nej og sige fra, som kan være en af årsagerne til vi hver især er presset.

Så mit helt klare råd er, at du skal gøre noget andet end det du gør nu, eller sker der INGEN forandringer. 

Det er også derfor jeg siger, at handling skaber forvandling! 

Det er dog ikke ensbetydende med hårdt arbejde, men en ændring af bevidstheden.

Hvis ikke du føler, at kunne gøre noget andet selv, så få hjælp til det. Du bliver KUN mere og mere presset og det bliver måske til en stresssygemelding. Jo før du gør noget, jo hurtigere er du i balance igen mellem privat og arbejdsliv.

 

Men et rigtig og varmt velkommen hertil.

Du er velkommen til at komme med kommentarer til min blog og følge mig på Facebook eller Instagram.

Jeg håber, du finder noget brugbart information på min side, hvis du mangler svar på nogle spørgsmål, så kontakt mig her

Navn *
Navn